Anti-modeblogging II

Så jeg kiggede ned ad mig selv, da jeg for få minutter siden kom hjem fra arbejde. Og tænkte what the fuck. Hvordan kan jeg have kigget i spejlet i morges og tænkt ’swell, det tager vi’. For det første lignede det, at jeg havde glemt at bukser på, for det andet er der huller i både bluse og gamacher, fordi det hele er så slidt. For det helt tredje hænger mit hår og mine øjne og slasker sammen med brysterne nede omkring navlen, fordi jeg er uvenner med alle mine bh’er for tiden, bedst som jeg gik og troede at efterveerne fra den brandert, der i weekenden berøvede mig en cykel, en værdighed, en blodudtrædning på højre lår og et venskab, var fortaget.

Jeg vil gerne bestille en exorcist. Er træt af at være en levende life-size Nynne. Har faktisk et job at passe og en karriere, der var meningen skulle tage fart. Tak.