… for ellers føder hun Antikrist, eller hvad?
24. juni 2009Jeg voksede op i den cirka mest borgerlige og laksefarvede familien Danmark, I kan forestille jer. Og så ramte Y2K os, og det meste kortsluttede for mine forældre. Dét var klædeligt. Og nu er min storesøster så fulgt trop med at springe ud som lunatic.
De var ikke djævledyrkere dengang i halvfemserne, mine forældre, vel. Men de var ateister, jordbundne, realister, naturvidenskabelige og rationelle. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det ondeste teenageoprør, jeg kunne formå at sætte i gang, derfor var noget, der skulle ramme dem på religionen – det, de selv forsagede, og som de engang i halvfjerdserne havde meldt sig ud af, mens alle andre brændte bh’er. Så jeg lod mig døbe. Simpelthen. Som 13-årig var jeg højere end præsten, men døbes med vand i hovedet skulle jeg. Og der skulle en navneforandring til. Og to måneder senere skulle jeg konfirmeres. Intet mindre.
Det ærgrede mig allermest, at mine forældre så åbenlyst bifaldt min evne til at tænke selv. Var overhovedet ikke meningen.
Nå. Men hvad er det så min ammehjerne af en søster nu har gang henne i sin 38. uge? Dåbsplanlægning! Sit barns? Nej. Sin nevøs? Nej. Sin egen? Ja.
…?
Det kan umuligt være et forsinket teenageoprør. Og det kan altså heller ikke være fordi konen, der bløder adrenalin og elsker stress, bare keder sig på sin barsel. Kan det være et ritual for hyggens skyld? Næppe. Eftersom hverken hendes mand eller far kan afse tid til at deltage, og i øvrigt er de heller ikke rigtigt inviterede, for det er da bare noget, hun lige drøner hen i kirken og får gjort… (?).
Da min far i en bisætning spilled the news (han synes heller ikke det er en big deal – har de fået det hvide snit kollektivt? De to som brugte jeg ved ikke hvor stor en del af 1994 på at ringe land og rige rundt fordi min søster ved en fejl var sat til at betale kirkeskat og derfor havde 34,78 kroner til gode i statskassen) ringede jeg straks og inviterede mig selv med til barnedåben som vidne og fotograf og gudmor. Og det ‘måtte jeg da godt’. Og så spurgte jeg hende the obvious ‘hvorfor?’. Og fik det vage svar, at det lissom bare ‘virkede passende nu’. Og en kunstpause, der sagde ‘lad det ligge.’
Hun har helt sikkert set Rosemary’s Baby en gang for meget, nu hvor hun har barselsfri. Det er den eneste forklaring.
… eller hur?
Måske vil hun også konfirmeres, så hun kan få både barsels-, 2 x dåbs- og konfirmationsgaver indenfor det næste år?
God dammit! Bortset fra konfirmationagaven (tror ikke hun tager den med også… så får jeg hende indlagt), så er det jo det, der sker! Jeg satser på gaver fra Tiger. Såååådan.
Jææs, et stk. Antikrist på vej. . blir nogle fede og temmelig klamme familiefester, med al den opkast og alt dét der!
hmm, jeg syns da det lyder ok, at hun sådan vælger at gå sine egne veje, isteden for blindt at gå den vej hun/I er vokset op med.
og så var jeg ved at skrive noget med religiøs konformitet, og vigtigheden af at granske eens indre . .. men jeg hader den slags snak! ;D
Jajajaja, jeg er med. Og det var jo det, jeg selv gjorde. Som 13-årig. Agtigt. Hun er 31. Og areligiøs. Is that even a word? Men det er hun. Eller er hun? I min næste liv vil jeg fødes ind i en familie, der snakker om tingene.
Hun er da ude i en helgardering. Det er vel første barn? Usikkerhed, sker der noget skidt, hvad skal jeg så gøre, angst, bekymring.
Måske er der en gud deroppe, og hvis jeg nu hopper på vognen – godt nok lidt sent, men bedre sent end aldrig – så vil ham gud helt sikkert holde hånden over mit barn og dermed også mig. For man kan jo aldrig vide, og så er hun jo med i klubben, der hvor man kan finde trøst og mening….
[...] a girl! Jump to Comments Det begyndte i går morges. Og klokken lidt i midnat var hun mor. Min søster har født en lille (nej, ok, en relativt kæmpestor krabat af en) pige. Jeg talte med moderen i [...]